Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

RENTEFOD. 301 derimod en Stigning af Prisen paa selve de Fore- tagender, hvori den indbringende Produktion foregaar — og jo lavere Bankrenten er, des højere stiger disse Priser. Dernæst begaar man en anden Fejl, naar man med Bank- eller Udlaansrenten maalei den Del af Produktionsudbyttet, som ikke tilfalder Lønarbejderne; man tager nemlig da kun Hen- syn til den Fordel, som Kapitalen skaffei Laaiv giverne men overser Laantagernes P 01 del af Kapitalbenyttelsen-, og det turde vel gjælde som en almindelig Regel — da Hensynet til Laan- giverne ikke bevæger noget Menneske til at optage Laan — at Enhver som optager et Laan til sin Forretnings Drift, venter sig egen Fordel af Pengene. Og da vi omtalte, hvad der bestemmer Rentefodens Højde, forudsatte vi ogsaa, at Laantagerne forventede ganske for- skjellig Nytte af Laanene. Forventningerne er ikke ens og Resulta- terne bliver ikke lige gode. Dette strider imod de almindelige økono- miske Lærebøgers Forudsætninger. Man plejet nemlig at docere, at naar en eller anden Penge- anvendelse lover usædvanlig god Fordel, styrer ledige Kapitaler fortrinsvis derhen, hvorfor alle ny Kapitalanlæg skulde give ens Fordel, selv om de ikke opnaaede samme Fordel som de