Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

306 rentefod. Øjensynligt nok er det da Kapitalens Stør- relse sammenholdt med Laantagernes Nytteop- fattelse, der afgjør Rentefodens Højde. Renten vil stige eller falde: enten naar den ene af disse Faktorer undergaar Forandring, medens den anden bliver uforandret; eller naar begge Trak- torer undergaar Forandringer, som ikke dækker hinanden. Renten bliver saaledes i det ovenfor opstillede Tilfælde fire og en halv pro Cent i Steden for fire, saavel naar Udlaanskapitalen nedsættes fra tyve til atten Millioner Kroner, som og naar det forudsættes, at der findes Laantagere, som hellere end at give Afkald paa Laanene, betaler fire og en halv pro Cent for hele det uforandret store Beløb paa tyve Millioner Kroner. Der bliver derimod hverken Op- eller Ned- gang i Renten, saasnart Forandringerne i Ud- laanskapitalen og i Laantagernes Nytteopfat- telse dækker hinanden. Dette kan indtræffe. Udlaanskapitalen bestaar nemlig i Penge — rede Penge eller Banksedler — og den til Udlaan disponible Pengemængde kan voxe eller aftage netop i samme Forhold, hvori hele den samlede Pengemængde forandres. Dette sker, saasnart enten Guld- og Sølvfund eller en Udvidelse af Seddeludstedelserne forøger Pengemængden, eller naar f. Ex. Afskaffelsen af Sølv som Omsætnings-