Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

RENTEFOD. 313 Sparsommelighed; for der er larigt større For- nøjelse ved Opsparing, naar hvert Hundrede Kroner giver fem Kroner om Aaret, end naar det giver to; og dersom Rentefoden sank til kun en halv pro Cent, vilde næsten al Op- sparingslyst bukke under for Fristelsen til øjeblikkeligt Forbrug. Denne Betragtningsmaade er —* det ser man nemt — i nøje Overensstemmelse med hele den engelske Theori og udmunder i den Forklaring, at saavel en »unaturlig« høj som en »unaturlig« lav Rentefod af sig selv frem- kalder Tilstande, der bringer Renten hen paa det »naturlige« Standpunkt. Forklaringen har imidlertid den Mangel, at den stik modsatte Opfattelse fuldt saa vel — og maaske endda bedre — lader sig forsvare. Det turde nemlig være vitterligt, at en meget betydelig Del af de Mennesker, som opsparer Kapital, arbejder med et bestemt Maal for Øje. De ønsker at er- hverve en Indtægt, der sætter dem i Stand til en vis Livsførelse, og saasnart Maalet er naat, og naar de altsaa uden Indtægtsforøgelse kan leve i Kaar, der tilfredsstiller dem; sparer de mindre ivrigt end forhen og ophører endda undertiden helt at forøge deres Kapital. Jo lavere Renten er, des større Aarsag faar de da til fortsat Sparsommelighed — og det turde