Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

RENTEFOD. 317 det ikke som deres fornemste Opgave at op- spare en vis Pengesum og indretter ikke deres Levevis derefter. Det Almindelige er, at de først og fremmest fører det Liv, hvortil de er vante, og at Opsparingen svinder ind sammen, med Indtægterne. At man stadigt forefinder stor Udlaans- kapital i de Lande, der forener stor Frugtbar- hed, rigelig Frembringelse af gavnlige og i andre Lande sjældne Raastoffer, med en over- ordentlig ulige Indtægtsfordeling, er da fuldt saa rimeligt, som at Renten i disse Lande som Regel er lavere end anden Steds. For ihvorvel Udlaanskapitalen ikke er bunden til et bestemt Marked, men kan søge derhen, hvor Renten er højest, foretrækker Kapitalbesidderen, dog som oftest hjemlige Udlaan, fordi Vanske- ligheden ved at bedømme Laanenes Sikkerhed voxer med Afstanden mellem Laantager og Laangiver. Der hersker, som bekjendt, til et og samme Tidspunkt, men i forskjellige Lande, forskjelligt Begjær efter Pengelaan; og ligeledes fore- kommer der i et og samme Land — men til forskjellige Tider — snart livlig Efterspørgsel efter store Beløb til høj Rente og snart for- gjæves Udbud af forholdsvis smaa Summer til en lavere Rente. Vi forsøger nu at se