Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

334 ARBEJDSLØN. ligesaa anvendelige Arbejdere; og saafremt Fordringens Tilfredsstillelse enten vilde drive Varernes Produktionsomkostninger op over deres formodede Salgspris eller vilde gjøre Ar- bejdets Udførelse ved Haandkraft dyrere end ved Maskinarbejde. I Lande af yderst ringe Frugtbarhed, hvor Arbejdet akkurat forslaar til de Arbejdendes aller tarveligste Ernæring, falder Arbejdslønnens Maximal- og Minimalgrænse med Nødvendighed sammen. Dette har imidlertid kun liden prak- tisk Betydning for os, som lever i et Samfund, hvor Enhver uden Vanskelighed kan iagttage, at Arbejdsudbyttet har bedre Forslag. For os er det vigtigere at forstaa, at selv i velhavende Samfund findes der Arbejdere, hvis Løn maa holde sig helt nede ved Minimal- grænsen. Ogsaa herhjemme kan Driftsherrer være ganske ude af Stand til at yde deres Arbejdere mere end den aller nødtørftigste Løn. En Del af de kvindelige Syarbejdere her i Byen afgiver vistnok et Exeuipel paa en saa- dan uheldig stillet Arbejderklasse. Syerskerne lønnes, som bekjendt, i en overvejende Grad ganske elendigt. Deres Ar- bejdsgivere erklærer, at Varernes Salgspriser for- byder enhver væsentlig Lønforhøjelse; og dette