Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

338 ARBEJDSLØN. blandt de mandlige Tjenestefolks store Skarer utallige Afskygninger af Færdigheder, der gjør Vedkommende egnet til forskjellige Arter af Pladser. Ikke alle Tjenestefolk kan erstatte hinanden, og de kan følgelig heller ikke alle konkurrere med hinanden. Men indenfor hver enkelt Klasse af Tjenestefolk reguleres Løn- ningerne efter den her givne Regel. Det vilde være ganske urimeligt, om man imod denne Opfattelse vilde indvende, at der- som velhavende Folk virkelig fandt Nytten af deres Tjenestefolk uforholdsmæssig stor i Sam- menligning med Udgifterne til Kost og Løn, vilde de antage langt flere Folk til deres per- sonlige Opvartning end dem, de nu syssel- sætter. For ogsaa her gjælder den forhen givne Regel, hvorefter Nytten aftager gradvis og i Forhold til den Mængde, der allerede inden Forøgelsen finder Sted, er til Raadighed for de Mennesker, hvis Dom afgjør Nytten. Familjer, for hvem en eller to Tjenestefolk er omtrent uundværlige, finder det allerede temme- lig unyttigt at have tre, og fandt maaske, at fire kun var til Besvær; og at de ikke forøger deres Tyendepersonale, er da ikke i fjærneste Maade noget Bevis paa, at de ikke — om for- nødent — gav højere Løn til dem, de virkeligt sysselsætter.