Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

342 ARBEJDSLØN. lidenhed og Trang gjærne at forholde sig om- vendt til hinanden. Jo elendigere et Menneske lever og stedse har levet, des ringere Hjælp kan han vente. Aftager Trangen, stiger Hjæl- pen. Offervilligheden kommer op til sit Højde- punkt, naar den lægger sig for Dagen over- for dem, hvem Samfundsordenen skjænker det højeste Velvære for et ørkesløst Liv. Den sidste af de fremsatte Paastande om Arbejdslønnen lød saaledes: »Arbejdslønnen synker ned til sin Minimal- grænse — forsaavidt Humanitetshensyn ikke gjør sig gjældende — for alle Lønarbejdere, der gjensidigt kan erstatte hinanden, dersom de ikke Alle kan erholde Sysselsættelse hos Drifts- herrer, hvis Nytteopfattelse tillader dem at be- tale mere end dette Lavmaal af Løn.« Denne Sætning turde indeholde Forkla- ringen af en overordentlig stor Mængde Ar- bejderes slette Stilling. Ethvert sundt og stærkt Menneske magter efter en yderst kort Læretid meget af den Gjerning, som er at udføre ved Jordbrug, i Fabrikker og Miner og ved forskjellige andre Virksomheder. Saaledes har det været altid, saa- ledes er det endnu; og i Nutiden maaske endda i forøget Grad, fordi Maskinindustrien har gjort megen Faguddannelse overflødig. Men det