Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

34$ ARBEJDSLØN. Praksis gaar selvfølgelig ikke Alt efter en Snor; og da ingen ordnende Myndighed skrider ind, vilde det særligt være urimeligt at antage, at netop de uheldigst stillede Virkomheder maatte give Afkald paa Halvdelen af deres Arbejdere, naar man dog samtidigt hermed forudsætter akkurat samme Lønningshøjde overalt. Mellem Virkeligheden og den her opstillede Tabel turde Afvigelsen nærmest være den: at de Drifts- herrer, som har Evne til at betale mere end den ganske nødvendige Løn, undertiden betaler en Bagatel derover og derved sikrer sig den faste Arbejderstok, hvorfor de har Brug; me- dens de andre Driftsherrer, der nødvendigvis maa indskrænke Arbejdslønnen til den sletteste Betaling, hvorfor Folk i Øjeblikket kan faas, ikke alle og altid finder saa mange Ai'bejdere, som de kunde anvende. Derfor mindsker eller standser snart den ene og snart den anden af dem sin Virksomhed; og der kommer paa den Maade Ligevægt mellem Tilbuddet af den betræffende Art Arbejdskraft og Efter- spørgslen derefter. At det Tillæg, der frivilligt — om man saa vil — ydes disse slettest stil- lede Arbejdere, i Virkeligheden er særdeles ringe, derom belæres man af Praksis, idet man nemt kan iagttage, at deres Løn omtrent er ens, hvor de end arbejder. Og man forstaar let,