Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

366 ARBEJDSLØN OG RENTEFOD. Pengene betales endnu dyrere, bliver det for- delagtigst at beholde Arbejderne. Hvor talrige de Tilfælde end kan være, hvor der existerer en Mulghed for Sammen- ligning og Forholdsangivelse; de omfatter dog ikke alle Laantagere. Og det næste Spørgs- maal bliver da dette: Om disse enkelte For- holdsangivelser hjælper os ud over Vanskelig- hederne? Man erindre: Rentefodens Højde af- gjøres ved Hensyntagen til de laveste Tilbud, som maa medtages, for at hele den udbudte Kapital kan anbringes. Alle de Laantagere, hvis Nytteopfattelse byder dem at stifte Laan, selv om Renten var langt højere end den, de virkelig maa betale, tager forlods deres Behov ud af Markedet; og Kampen om Rentefodens virkelige Højde staar til enhver Tid mellem Laantagere, der gik ud af Markedet, saafremt Renten steg, og Laansøgere, der kom til, saa- fremt den dalede. Men det er netop disse: de afgjørende Laantageres Nytteopfattelse, som vi fuldt ud forstaar. Netop de Driftsherrer, som vakler mellem Anvendelse af Kapital eller Ar- bejde, de forøger eller formindsker deres Kapital- behov ved enhver Forandring i Rentefodens og Arbejdslønnens Højde.