Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

ARBEJDSIW OG RENTEFOD. 369 Rentefod og Arbejdsløn havde i Dag været helt forskjellige fra deres nuværende faktiske Standpunkter, dersom Maskintid viklingen havde været en anden, end den virkelig har været. Og lad os nu nøjere undersøge de Bereg- ninger, som anstilles af Driftsherrer, der sammen- ligner Kapitalrente og Arbejdsløn. En Bog- trykker overvejer f. Ex., om han skal anskaffe en Sættemaskine. Han erkyndiger sig om dens Pris, og anslaar den Udgift, som Kjøbet vilde forvolde ham. Den i Øjeblikket gjældende Rente bliver denne Beregnings Grundlag, lige- som den gjældende Sætterløn er Grundlaget for Beregningen over Besparelsen i Arbejdsløn. Vi kan fuldstændigt forstaa Mandens Bereg- ninger — og vi kan tydeligt se, at deres Re- sultat muligvis slet ikke holder Stik. Bestemmer han sig for Maskinens Anskaffelse, er nemlig Grundlaget strax forrykket. Hans Beslutning bidrager muligvis baade til at trykke Sætter- lønnen og til at hæve Renten. Den første af disse Muligheder vil næppe Nogen benægte, hvorimod det maaske kan forekomme tvivl- somt, om Anskaffelse af en eller af et Par saadanne Maskiner virkelig kan øve Indflydelse paa Rentens Højde. I Virkeligheden kan selv det ubetydeligste Kapitalanlæg faa Betydning; men for Tydeligheds Skyld vælger vi endnu et 24