Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

ARBEJDSLØN OG RENTEFOD. 3&1 om den skal være ukjærlig og lægge Byrden over paa Børnene og Børnebørnene; eller om man skal skyde Byrden et ordentligt Stykke, en fire eller fem Aarhundreder, ud i Tiden. Det Sidste var dog vistnok det Rigtigste; for har man Lyst og Evne til Mirakler, bøl* man gjøre dem til Gavns; og saa skal man fornuftigvis ikke lægge Byrden af Dagens udførte Gjerning over til næste Dag eller til det kommende Aar; men man skal flytte den helt bort fra Nutiden og den nær- meste Fremtid og over til de sene Efter- kommere , for hvem det er yderst vanske- ligt i Dag at føle nogen Interesse. — — Ud- skydelsens Varighed henstaar som sagt uaf- gjort; men det Sikre er, at Muligheden for et nyt Statslaan er til Stede; og vi bestræber os for at se Virkningerne af en saadan Udstedelse for Arbejdslønnens Vedkommende. I én Henseende stiller Sagen sig ganske ens, enten Renten drives i Vejret af Privatfolk, der laaner til Forbrug, eller af Stater, der laa- ner til Militærforanstaltninger. Størrelsen af det forventede Driftsoverskud sætter i dette Tilfælde saa lidet som i det foregaaende Grænse for Laanets Rente. Derfor er Følgerne af et Statslaan til Dels de samme, som de ovenfor beskrevne: ved Tilbud om høj Rente dræber