Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)
Forfatter: Ernst Brandes
År: 1885
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 431
UDK: 30 Bra Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000131
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
418 MIDLER MOD LAV ARBEJDSLØN.
Fag, imod hvem Strejken var erklæret, i
Stikken; de forbandt sig solidarisk og afslog
næsten altid Arbejdernes Fordringer; for de
magtede af nærliggende Aarsager at udholde
Kampen længere Tid end Arbejderforeningerne.
Nu til Dags stoler engelske Arbejdere derfor
kun i ringe Grad paa Strejkernes heldige
Gjennemførelse, og the trades-unions yder nø-
digt Bidrag til Strejker.
Af disse Grunde ender da de aller færreste
Arbejdsnedlæggelser efter Arbejdernes Ønske;
og omtrent hver Gang de ad denne Vej for-
søger en Forbedring af deres Stilling, bliver deres
yderligere Forarmelse det endelige Resultat.*)
*) Efter hver en endt, lykket eller mislykket, Strejke fore-
tages der gjærne en Opgjørelse af Arbejdernes Tab
ved Arbejdsstandsningen. I disse Opgjøreiser beregnes
Tabet næsten altid til det Dobbelte af hvad det virke-
ligt udgjør.
Har Arbejderne for Exempel forspildt en Arbejdsløn,
af 100,000 Kroner, og har Meningsfæller foræret dem
en lignende Sum, eller har de taget Beløbet af deres
opsparede Kassebeholdninger, faar man Tabet ud til
200,000 Kroner. Dette er naturligvis galt.
Militarismens Modstandere begaar iøvrigt bestandig
en ganske lignende Fejl. De regn' '.emlig som saa:
Officerer og Soldater koster Landet saa og saa mange
Millioner i Løn om Aaret og gjør ingen Gavn; be-
stilte de noget nyttigt, kunde de tjene saa og saa