Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

Forfatter: Ernst Brandes

År: 1885

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 431

UDK: 30 Bra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000131

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 444 Forrige Næste
418 MIDLER MOD LAV ARBEJDSLØN. Fag, imod hvem Strejken var erklæret, i Stikken; de forbandt sig solidarisk og afslog næsten altid Arbejdernes Fordringer; for de magtede af nærliggende Aarsager at udholde Kampen længere Tid end Arbejderforeningerne. Nu til Dags stoler engelske Arbejdere derfor kun i ringe Grad paa Strejkernes heldige Gjennemførelse, og the trades-unions yder nø- digt Bidrag til Strejker. Af disse Grunde ender da de aller færreste Arbejdsnedlæggelser efter Arbejdernes Ønske; og omtrent hver Gang de ad denne Vej for- søger en Forbedring af deres Stilling, bliver deres yderligere Forarmelse det endelige Resultat.*) *) Efter hver en endt, lykket eller mislykket, Strejke fore- tages der gjærne en Opgjørelse af Arbejdernes Tab ved Arbejdsstandsningen. I disse Opgjøreiser beregnes Tabet næsten altid til det Dobbelte af hvad det virke- ligt udgjør. Har Arbejderne for Exempel forspildt en Arbejdsløn, af 100,000 Kroner, og har Meningsfæller foræret dem en lignende Sum, eller har de taget Beløbet af deres opsparede Kassebeholdninger, faar man Tabet ud til 200,000 Kroner. Dette er naturligvis galt. Militarismens Modstandere begaar iøvrigt bestandig en ganske lignende Fejl. De regn' '.emlig som saa: Officerer og Soldater koster Landet saa og saa mange Millioner i Løn om Aaret og gjør ingen Gavn; be- stilte de noget nyttigt, kunde de tjene saa og saa