Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

74 BEFOLKNINGSTÆTHED OG OVERBEFOLKNING. Næringsmidlernes Mængde. For denne anden Side af Sagen var Malthus altfor ofte blind. Alt eftersom man ensidigt lægger hele Vægten paa den ene eller den anden Side af dette Dobbeltforhold kommer man til at fejle i forskjellig Retning. Intet Steds viser Malthus vel større Tegn paa sin Ensidighed end dér, hvor han omtaler den Landesot, der herskede blandt Indianerne. Folkerige Stammer, fortæller han, smeltede ind til forholdsvis faa Personer, der tyndt og spredt befolkede Landet. I de affolkede Egne ind- fandt til hans Forundring Nøden sig paany. Han kjendte kun én Forklaring: Sygdommen havde ikke været haard nok; og han vidste kun ét Middel: ny Sygdom og Død; og da der af en forhen talrig Stamme kun er tre Personer tilovers, da disse udvandrer for at redde sig fra Under- gang, da den hele Befolkning saaledes er bleven Overbefolkning, end ikke da falder det ham ind at søge Elendighedens Aarsag i Befolk- ningens Faatallighed; men han er stadig vis paa, at der er altfor mange. Han tror, at den Jordbund, der kort i Forvejen ernærede talrige Familier, nu ikke længere forslaar til tre Per- soners Underhold, og han ser ikke, at højst sandsynligt var ikke Jordbundens slette Beskaffen- hed Skyld i Overfolkningen; men Aarsagen vel