Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

76 BEFOLKNINTSTÆTHED OG OVERBEFOLKNING. der blive Tale om Overbefolkning. Dette turde imidlertid være en altfor stærk Tiltro til Virk- ningen af Gødning og menneskeligt Arbejde. Tager man derimod Liebigs Ytring ikke alt- for bogstaveligt, og opfatter manden kun som et stærkt Udtryk for den Tanke, at intet Menneske formaar at se Grænsen for Jordens Frembringelses- og Ernæringsevne, bliver Sæt- ningen sand. Udbyttet af det menneskelige Arbejde voxer dels ligefrem i Forhold til Menneskenes tiltagende Antal og Kundskaber, og dernæst voxer det som Følge af den tiltagende Befolkningstæthed. Intet Land har nogensinde været opdyrket til den højeste Fuldkommenhed, det vil sige saaledes, at det absolut taget størst mulige Udbytte var naat. Dyrkningens Resultat kan altid forøges, og ikke alene — hvad der uden Forklaring er tydeligt nok — ved kommende Tiders større Kundskaber, men fuldt saa meget paa Grund af den voxende Befolkningstæt- hed. Kjendskabet til Jordens bedste Behand- lingsmaade forslaar nemlig ikke, der bliver kun Mulighed for Anvendelsen, naar Befolkningen har naaet en vis Højde. Alle Landmænd handler, tvungne af Nødvendigheden, som om de fuldt ud kjendte denne Lov.