Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

8o BEFOLKNINGSTÆTHED OG OVERBEFOLKNING. med Landbruget, og dernæst voxer alle andre Industrigrene; de har alle det tilfælles: at suge forøget Livskraft af den større Mængde Næ- ringsmidler, der frembringes i deres umiddel- bare Nærhed. Byernes Tilvæxt følger Landets Opkomst. Kjædens Ringe griber da paany ind i hinanden. Kornets Frembringere og Forbrugere er atter komne hinanden nærmere, en yder- ligere Forbedring af Landbruget er bleven mulig, og hvert ny-t Fremskridt aabner Udsigt til en videre Horisont. Malthus tænkte sig Menneskehedens Hi- storie som en Fremmarsch gjennem en spidst tilløbende Hulvej, imod hvis Stenmure flere og flere maatte trykkes ihjel, alt eftersom Ræk- kerne udvidedes og Vejen indsnævredes. I Virkeligheden er det anderledes. Hver frem- rykkende Kolonne rydder Vejen for den efter- følgende. En Gang hamredes der løs paa Muren med blotte Hænder og klodsede Stenøxer, nu dundrer Damphammeren imod Stenen, og hvert Slag skaffer forøget Plads og stærkere Lys; og hvor Menneskene før kun saa’ gold Sandørken opdager de efterhaanden frugtbare Marker. Naar Malthus maalte hvert enkelt Lands Fremtidsbefolkning efter dets eget fremtidige Høstudbytte begik han en dobbelt Fejl. Først var hans Beregninger om de kommende Tiders