Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

INDUSTRIENS BETYDNING. 85 lige Sager: Kul, Jærn og Stentøj gjør som Ud- førselsgjenstande ganske samme Nytte som Korn og Smør; og til trods for Malthus’ Spaadoni om de kornindførende Landes nødvendige Til- bagegang er netop Nutidens mest fremskredne Nationer kornindførende og har allerede været det i mange Aar. De har udviklet deres Indu- stri, og ernærer en større Befolkning end deres egne Kornmarker mætter. En fornuftigere Anvendelse af Raastofferne virker som en Forøgelse af deres Mængde*), og enhver forbedret Indretning af det praktiske *) I et lille Skrift af S. Thorup og I. C. Dirckinck-Holm- feld: »Hvorledes skaffes god daglig Kost for den bil- ligste Pris?«, findes følgende mærkelige Oplysning: »Paa Grund af en latterlig Fordom lader man i Kjøbenhavn, som i de fleste større Steder i Evropa, det ved Slagt- ningen udtømte Blod gaa til Spilde, i det aller højeste anvender man en lille Del af Svineblodet til Blodpølser og kaster derved bogstaveligt talt i Rendestenen en uhyre Mængde Næringsstof, der i Godhed og Nærings- værdi fuldstændigt staar ved Siden af det ferske Kjød. Efter Prof. Panums Beregning beløber den paa denne Maade udtømte og spildte Mængde Blod alene for de i Danmark slagtede Dyr sig til omtrent 14 Millioner Pund aarlig. Da nu 1 Pund Blod i Næringsværdi i Virkeligheden næsten svarer til 1 Pund magert Kjød, saa undlader vi altsaa paa denne Maade som Næring aarlig at benytte 14 Millioner Pund fersk Kjød til en Værdi af omtrent 7 Millioner Kroner. Og det alene paa Grund af Uvidenhed og Fordomme!«