Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

SAMFUNDSMÆSSIG OVERBEFOLKNING. 89 denne Overbefolkning var selvfølgelig ikke en Naturnødvendighed. De forbedrede Maskiner havde sikkert nok ikke gjort det umuligt at ernære dem, der kunde brødfødes tidligere, da man kun besad mangelfuldere Hjælpemidler. Efter de nye Opdagelser havde imidlertid ingen længere umiddelbar Pengefordel af Arbejdernes Ernæring, og de afskedigede Arbejdere blev en samfundsmæssig Overbefolkning. Vil man ret tydeligt se Forskjellen paa de to Arter af Overbefolkning, da tænke man sig følgende Forhold. Paa en stor Landejendom lever en hel lille Befolkning. Nogle er Fæstere, Forvaltere og Forpagtere, de fleste er Husmænd, Haandværkere og Arbejdsfolk. Gaarden drives efter gammeldags Regler, der benyttes megen Haandkraft og kun faa Maskiner. Den største Del af Befolkningen slaar sig igjennem saa som saa, Folkene lever paa smaa Jordlodder og fuldstændiggjør deres Erhverv dels ved Ar- bejde paa Godset dels ved lidt Hjemmeindustri. Godsejeren staar sig heller ikke synderlig godt, han lever naturligvis bedre end Folkene men dog ikke rigtigt efter sin Stand, han kan ikke fore- tage sig Rejser og maa lade Godsets Folk forfær- dige mange Sager, som han langt hellere forskrev fra Hovedstaden. Hans nødvendige Udgifter er altfor store, der arbejder saa mange Men-