Den Ældste Atomlære

112 Ingeborg Hammer-Jensen men ved at antage, hvad der er saa overordentligt sand- synligt, at Aétius ikke har forstaaet noget af det hele og derfor er kommet til at skrive et forkert, nærliggende Ord, faar man en Forklaring, der passer til den øvrige atomistiske Lære og lyder saaledes : Ret stærkt blan- dede Samlinger af Ud træffer sammen i store tomme Rum og, som det gik ved Kosmogonien, de danner Sy- stemer med en Hud omkring; i disse Systemer er Ato- merne altsaa ret stærkt blandede, følgelig vil de tungere blandt dem stræbe mod Verdenskuglens Centrum og paa Grund af Huden trække Systemerne med al Lynilden i med sig, og i disse store tomme Rum, hvor de ingen Modstand møder, faar de en rivende Fart paa.128) De Atomer, der er iblandede Ildatomerne, er vel baade Luft-, Jord- og Vandatomer; man maa huske paa, at lige fra de homeriske Digte omtales ideligt de Svovl- dampe, der ledsager et Lynnedslag, og paa den udbredte Tro paa Tordensten129) og indrømme, at det ikke er un- derligt, om der kommer Vandatomer med heroppe i Skyerne, hvor der jo stadig dannes Vand. Naturligvis er Systemerne smaa, og der er mange af dem. I det Øjeblik Lynet rammer, brister Huden om hvert Sy- stem, og de forskellige Slags Atomer slippes løs, saa at de fine Ildatomer fare ind i den ramte Genstand og tænder. Ogsaa om den magnetiske og den elektri- ske Tiltrækning (for Grækerne var der ingen For- skel paa de to Ting), har vi et atomistisk Referat, hos Alexander Aphrodisiensis.130) Det fremgaar heraf, at De- mokrit ikke har opdaget Frastødningen, at der er to Po- ler, og det er tvivlsomt, om han har bemærket, at Jær- 128) D. V. 55 A 61 extr. 12a) Det er vel tilfældigt, at vi hore saa lidt om Belemniter i den græske Litteratur; Plin. N. H. XXXVII, 51 (135) omtales i al Fald Tordensten, som kun findes, hvor Lynet er slaaet ned. 13°) 55 A 165.