Den Ældste Atomlære

Den ældste Atomlære. 59 mindste og næstspidseste Legeme : Oktaedret. Jorden, som er mindst bevægelig, har følgelig det største Le- geme; men alle er de saa smaa, at de er usynlige hver for sig. Der er altsaa mellem disse Elementpartikler samme Forskel som mellem Atomistiken s : i Størrelse, og efter samme Rækkefølge: Ilden mindst, Jorden størst. Og Vægten'1) forholder sig ligefrem til Stør- relsen. Tor at dette ikke skal komme i Strid med, hvad Platon andet Steds siger,'’) at den store Brogethed i Naturen, ogsaa skyldes dette, at de to Slags Trekanter kan havo saa mange forskellige Størrelser, og at følge- lig ogsaa de af dem dannede Polyedrer kan afvige me- get i Størrelse (hvilket fx : foraarsager, at Luften kan optræde baade som Æter, Skyer og Taage), maa man antage, at fx. selv den største Pyramide aldrig bliver saa stor som det mindste Oktaeder. Af Aristoteles ovenfor omtalte Polemik fremgaar med al ønskelig Klarhed, at det virkeligt var matema- tiske Flader, Platon tænkte sig Elementerne opløselige i. Og Forvandlingerne og Overgangene mellem Ele- menterne kunde heller ikke foregaa, hvis disse Trekan- ter skulde opfattes som Overfladestykker af et massivt Legeme og følgeligt indadtil have en vis Masse ; thi denne Masses Porm og Størrelse maatte jo være afhæn- gig af, hvilket Legeme Trekantudsnittet var med til at danne, og de Smaalegemer, der havde dannet et Iko- saeder kunde saaledes ikke sammensættes til et mas- sivt Oktaeder uden tomme Rum ; Platon benægter nem- lig Existensen af tomme Rum. Men lige saa vist er det, at Platon har tillagt disse matematiske Flader en vis Tykkelse og Vægt, thi det Element, der bestaar af fær- rest af dem, er eo ipso lettest.76) Det maa altsaa ind- 74) 56 B. 76) 57 C f. '6) 56 B.