Den Ældste Atomlære

64 Ingeborg Hammer-Jensen Mechanik d. leucipp-democritschen Atonie (Doktor- Biss. Berlin 1885).2) Uafhængigt af hinanden er disse to Lærde kommet til samme Resultat i deres Opfattelse af Atomernes verdensdannende Bevægelse, thi det er kun denne Side af Sagen, de interesserer sig for; me- dens vi ogsaa vil spørge om, hvorledes det forholder sig med Atomernes Bevægelse i den Verden, vi lever i. Til sin Undersøgelse af, hvad de gamle Atomisti- kere mente om Atomernes Bevægelse og Vægt, finder Liepmann to Kilder: først og fremmest de Kosmogo- nier, der tillægges dem, dernæst Oldtidens Domme om disse og andre Kilder, der ikke mere er tilgængelige for os. Som Basis har han — og vi — det, der til alle Ti- der og fra alle Sider har været Enighed om : at Atomi- stikerne lærte, at Verden er blevet til af en uendelig Masse Atomer, der bevægede sig i det tomme, uendelige Rum. Men her hører Enigheden allerede op, saa snart Talen bliver om denne Bevægelses Art og Aarsag : om Aarsagen var Tyngdekraften, som senere i Epikureer- nes Lære, og Bevægelsen følgelig det lodrette Fald, eller Princippet var et helt andet. Ogsaa i Efterret- ningerne fra Oldtiden om deres Kosmogoni hersker denne Uenighed. Af disse Efterretninger har vi fem, hvoraf dog kun den ene faar Betydning, da Liepmann stemmende Resultat disse to Undersøgelser har ført til, og desuden siges det, at L.s Afh. er den udførligste. I en Artikel i Philologus (63 Bd. 1904 p. 584 f.): die Urbewegung d. Dem. Atome udtaler Brieger ogsaa sin Tilslutning til L. paa de andre Punkter, kun ikke i Spørgsniaalet om Atomernes Vægt. Br. mener, at Atomerne havde Vægt. ’) Medens Gomperz ined stor Anerkendelse slutter sig til Briegers og Liepmanns Opfattelse, tager Zeller absolut Afstand fra dem; han mener (Gr. Phil I, 876): er (Dem.) sieht in der Schwere der Atome nichts anders als das Streben derselben sich an einen be- stimmten Ort zu bewegen welches dem eben bemerkten zufolge nur das Unten sein kann.