Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

86 DYNAMOMASKINER. I den Beskrivelse, vi her have givet af Grammes Maskine, er det forudsat, at Feltmagneten NS er en al- mindelig Staalmagnet. I Praksis bruges Staalmagneten dog sjælden. Det almindelige er at bruge en Elektromagnet i Stedet; Fordelen derved er, at den kan blive langt kraftigere end en Staalmagnet. Elektromagneten kræver rigtignok en elektrisk Strøm, men den tager man fra Maskinen selv. Se vi hen til Fig. 58, kunne vi tænke os, at Strømmen gaar ud fra Kosten A, derefter rundt om Elektromagnetens Ben D og E og derfra tilbage til Kosten B. Man kan ogsaa dele Strømmen, som kommer fra A, i to Grene, af hvilke den ene Gren gaar gennem Elektro- magnetens Vindinger. En Grammes-Maskine, der magne- tiserer sig selv, kaldes en Dynamo. Den elektriske Station. I Løbet af indeværende Aar- hundrede har Elektriciteten stadig faaet større og større Anvendelse. Først og fornemmelig til Telegrafi, dernæst til Galvanoplastik, til Belysning af Fyrtaarne og ved enkelte andre Lejligheder. Disse Anvendelser vare dog ind- skrænkede til et mindre Omraade, og om nogen almindelig Anvendelse i Husholdning eller til Fabrikdrift var der ikke Tale. Omsvinget i denne Henseende skyldes den berømte Amerikaner Edison. Fra de forenede Stater have vi i det hele modtaget mange praktiske og geniale Opfindelser lige fra Franklins Tid af. Af de mere bekendte kunne vi nævne Symaskinen og Telefonen. Tilfældige Omstændig- heder henledte Edisons Opmærksomhed paa Muligheden af at erstatte Gasbelysning med elektrisk Lys, og efter store Anstrengelser lykkedes det ham at konstruere en god elektrisk Lysgiver, den saakaldte Glødelampe. Det maa dog bemærkes, at han ikke var ene derom. Det gjaldt nu om at faa denne indført i Praksis, og dertil krævedes Oprettelsen af, hvad vi kalde en elektrisk Station. Paa denne frembringes den elektriske Strøm ved Hjælp