Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

 DYNAMOMASKINER. 85 For at se, hvorfor der kommer en Strøm, lægge vi Mærke til følgende: Ringen har en Sydpol ved s, en Nordpol ved n; ogsaa mens Ringen drejer sig, blive disse Poler liggende. En enkelt Vinding a gaar nu under Be- vægelsen fra en Stilling at til en Stilling %. I at har det Jern, som den omslutter, en Sydpol ovenfor den, Nordpol nedenfor; i a2 er det modsatte Tilfældet. Idet a gaar fra a, til a2, har Magnetismen under den altsaa skiftet Ret- ning, men det er netop under saadanne P'orhold, at der indu- ceres elektriske Strømme. Paa lignende Maade gaar det paa den anden Side. De inducerede Strømmes Retning findes ved Sammenligning med Fig. 57; de ere antydede ved tilføjede Pilespidser, alle Strømmene søge, som Figuren viser, opad, de ville derfor gaa ud af Rullen ved A, gennemløbe Ledningen og gaa ind igen i Maskinen ved B. Det er før nævnt, at et galvanisk Elements Styrke, eller, som man gerne siger, dets elektromotoriske Kraft maales i Volt. En Maskine som den her beskrevne har ogsaa en elektromotorisk Kraft, men medens det gal- vaniske Elements elektromotoriske Kraft holder sig temmelig uforandret, er det anderledes med Grammes Maskine; dens elektromotoriske Kraft retter sig efter Omdrejningshastig- heden og vokser samtidig med den. Desuden vokser den med Antallet af Vindinger og med Magnetens Styrke. I Stedet for det omstændelige Udtryk »elektromotorisk Kraft« bruges ofte det kortere »Spænding«. Nogle Maskiner give Strømme med lav, andre med høj Spænding; Forskellen er den samme som mellem Strømmen fra et enkelt gal- vanisk Element og fra et Batteri af Elementer. Saaledes siger man, at Strømmen, som leveres fra Kjøbenhavns elektriske Station, har en Spænding af 110 Volt; det er den samme Spænding som den, et Batteri af 58 Bunsenske Elementer vilde give.