Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

DYNAMOMASKINER. 89 kan bygge Maskiner, der kan udføre samme Arbejde som hundrede, ja som tusinde Heste. Den Anvendelse af disse Motorer, som har vakt størst Interesse, er som Drivkraft for Sporvogne. 1 Vognen findes en elektrisk Motor, som ved Tandhjul er forbunden med Hjulaksen; saa snart Motoren faar Strøm, vil Aksen og der- med Hjulet gaa rundt. Afbrydes Strømmen, standser Vognen hurtigt. Ved Kørsel paa Gaderne gælder det ofte om at standse pludseligt for at afværge Ulykkestilfælde; man kan da lade Strømmen skifte om, hvorved hele Kraften virker til at bevæge Vognen baglængs og saaledes stopper Be- vægelsen hurtigere. Ved denne og lignende Anvendelse af disse Motorer drager man Fordel af en Egenskab ved dem, som de til Dels have tilfælles med Hestene. Strømmen driver desto kraftigere paa Vognen, jo langsommere Vognen gaar; kommer Vognen i stærk Fart, f. Eks. ved at løbe ned ad en Bakke, virker Strømmen svagere, og bliver Farten stor nok, bremser Maskinen sig selv; dette gør Anvendelsen af denne Bevægkraft lettere og sikrere. Brugen af elektrisk Strøm til Kørsel vanskeliggøres ved, at man under Farten skal føre Strømmen til og fra Vognen. De fleste Steder sker dette ved, at der langs ad Gaderne er ophængt et Kobbertov. Fra Vognen rager en Stang op, som foroven bærer en Rulle, der løber paa Tovet. Fra den elektriske Station føres Strømmen ind i Tovet; derfra gaar den gennem Rullen og Stangen ned i Vognen, og efter at have sat Motoren i Bevægelse gaar Strømmen ned i Skinnerne og tilbage til Stationen. Denne Driftsmaade er vistnok den billigste; den ud- kræver imidlertid det omtalte Kobbertov, som baade er kostbart og ikke ser godt ud i Gaderne. Endvidere maa Skinnerne være metallisk forbundne, for at Strømmen kan gaa i dem. Derved kan man dog ikke forhindre, at en