Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

io8 TELEFONEN. med et grovt Fig. 74. Hunning’s Mikrofon. Virkemaade til, at den kunde faa nogen Betydning i Praksis. Utallige Opfindere have derfor forsøgt at forbedre den, og der er siden dens Fremkomst patenteret over hundrede forskellige Modifikationer, som have vist sig mer eller mindre praktiske. Running’s Mikrofon. En særlig original Forbedring, Kulpulvermikrofonen, blev allerede angivet af Englænderen Hunning i 1878. I sit Princip bestaar den af en Platin- og en Kulplade, som ere anbragte i en indbyrdes Afstand af omtrent 1/8 Tomme. Mellemrummet imellem dem er fyldt Fig. 74 viser et Gennemsnit af Apparatet. P er Platinpladen, B Kulpladen, A en Metalring, som baade tjener til at holde P fri af det tragtformige Mund- stykke og til at fastklemme den langs Randen. A er i ledende Forbindelse med Klem- skruen C, B med D. Kul- pulveret, som bestod af pulve- riserede Kokes af Størrelse som Krudtkorn, opfylder løselig Mel- lemrummet imellem P og B. Forbindes Klemskruerne med Polerne af et Batteri, vil en Strøm gennemløbe C, A, P, Kulpulveret, B og D. Taler man nu imod Tragten, koncentreres Lyden paa Pladen P, som sættes i Svingninger, og som derved udøver et variabelt Tryk paa Kulpulveret, hvis elektriske Modstand undergaar tilsvarende F'orandringer. Der er i Virkeligheden ingen anden Forskel imellem Hughes’ og Hunning’s Mikrofoner end den, at i den første anvendes som Overgang for Strømmen nogle faa Berørings- punkter mellem Kullegemerne, medens i den sidste benyttes