Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen
Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour
År: 1898
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: J. Jørgensen & Co.
Sider: 515
UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000245
Med 302 Illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LYS.
.Almindeligt Lys og Varme. Næsten alt Slags Lys har
sin Oprindelse fra noget varmt. I hvert Fald vil en Ting
altid komme til at lyse, naar den bliver tilstrækkelig op-
varmet. Kakkelovnen, der varmes op, eller en Metalstang,
der stikkes ind i Ilden, begynder ikke straks at lyse;
men naar den har naaet op til ca. 500 Grader, begynder
den at »gløde«. Den lyser nu først rødligt, men alt som
den varmes mere og mere op, bliver den stærkere lysende,
og Lyset bliver mere og mere hvidligt. Saaledes gaar
det med alle mulige faste og flydende Legemer, men
ikke med Luftarter. Luft kan være opvarmet til flere
Tusinde Grader, og den lyser dog ikke synderligt. En-
hver kender en Spritflamme. Den er meget varm; men
den udsender kun et yderst svagt Skær; thi det Stof,
som udgør Flammen, er kun Luftarter. Stikker man
derimod en Staaltraad eller Platintraad ind i Flammen,
saa at den omtrent faar Flammens Varmegrad, bliver
Traaden stærkt glødende og udsender kraftigt Lys.
Paa denne Egenskab ved varme Legemer bero alle
vore sædvanlige Lyskilder.
Den simpleste og oprindeligste i sin Anvendelse men