Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour

År: 1898

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: J. Jørgensen & Co.

Sider: 515

UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000245

Med 302 Illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
LYS. .Almindeligt Lys og Varme. Næsten alt Slags Lys har sin Oprindelse fra noget varmt. I hvert Fald vil en Ting altid komme til at lyse, naar den bliver tilstrækkelig op- varmet. Kakkelovnen, der varmes op, eller en Metalstang, der stikkes ind i Ilden, begynder ikke straks at lyse; men naar den har naaet op til ca. 500 Grader, begynder den at »gløde«. Den lyser nu først rødligt, men alt som den varmes mere og mere op, bliver den stærkere lysende, og Lyset bliver mere og mere hvidligt. Saaledes gaar det med alle mulige faste og flydende Legemer, men ikke med Luftarter. Luft kan være opvarmet til flere Tusinde Grader, og den lyser dog ikke synderligt. En- hver kender en Spritflamme. Den er meget varm; men den udsender kun et yderst svagt Skær; thi det Stof, som udgør Flammen, er kun Luftarter. Stikker man derimod en Staaltraad eller Platintraad ind i Flammen, saa at den omtrent faar Flammens Varmegrad, bliver Traaden stærkt glødende og udsender kraftigt Lys. Paa denne Egenskab ved varme Legemer bero alle vore sædvanlige Lyskilder. Den simpleste og oprindeligste i sin Anvendelse men