Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

130 LYS. Fig. 89. En Gløde- lampe. nedadbøjede øverste Rand af B. Til venstre ser man Gas- beholderen tom. For at forhindre, at Vinden skal gøre Gasbeholderen Skade, er der til B, C og D befæstet Stænger, som ende med Hjul, der kunne bevæges op og ned ad en Støtte E, dannet af Jernstænger; af saadanne findes der flere rundt omkring Beholderen. Træstilladset F F tjener til at bære Klokken, naar den er tom. Denne Beholder kan optage næsten 2 Millioner Kubik- fod Gas. I London findes en endnu større Gasbeholder, den kan optage 12 Millioner Kubikfod Gas; den har en Diameter af 300 Fod, den har 6 Udtræk eller Trapper og er omtrent 180 Fod høj. Elektriske Glødelamper. Ogsaa ved den elektriske Strøm kan man frembringe Lys. I Praksis gøres dette paa to væsentlig forskellige Maader: Glødelampen og Buelampen. Naar den elektriske Strøm ledes igennem en Metaltraad, bliver denne opvarmet. Dette kan gaa saa vidt, at Traaden kommer til at gløde, ja hvid- gløde, smelte eller fordampe. Man be- høvede altsaa kun at tilpasse en Metaltraad saaledes, at den blev opvarmet til Hvidglødhede ved den elektriske Strøm, som stod til Raadighed, og man havde da en Glødelampe. Traaden vilde imidlertid ikke holde sig længe imod Luftens Indvirkning, og det var derfor først, efter at Amerikaneren Edison (f. 1847) Ak indført en Kultraad, an- bragt i et lufttomt Rum, at disse Lamper toge Opsving, udbredte sig med en rivende Fart overalt i Verden og sælges nu for en billig Pris. At forfærdige en Traad af Kul kunde synes næsten ugørligt; men det foregaar temmelig let derved, at man