Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

LYS. 129 paa en Vante og dernæst dyppet i en Vælling af visse kalkartige Jordarter (Zircon, Lanthan o. fl.) og tørret. Den anbringes paa en Holder saaledes, at Flammen staar op i Tutten. Temmelig hurtig brænder saa den Traad, der oprindelig dannede Tutten, bort, hvorimod der bliver et Slags uforbrændeligt Askeskelet af hine Jordarter tilbage. Dette taaler ikke megen Overlast uden at smuldre i Stykker; men med varlig Behandling kan det holde sig længe, udsende et meget kraftigt Lys og er, som sagt, betydelig mere økonomisk end den sædvanlige Gas- brænders Lys. Gasbeholdere. Naar man er i Nærheden af et Gas- værk, falder navnlig Gasbeholderne forbruget er størst om Aftenen, medens Gasfabrikationen i Reglen foregaar jævnt hele Døgnet igennem, maa man kunne opsamle Gassen i Beholdere, hvorfra den atter strømmer ud i Gasledningerne. En Gasbe- holder er fremstillet i Fig. 87. Den bestaar af en i Jorden nedsænket Vand- beholder AA, hvis Bund er støbt i svømmer en stor klokkeformet Jernbeholder BCD, der hæver sig, naar Gassen ledes ind, og sænkes, naar den strømmer ud. Dertil tjene Rørene a og b Fig. 87 og 88. Mindre Gasbeholdere bestaa af en enkelt Klokke, men de større ere sammensatte af flere Stykker. Fig. 87 fore- stiller den største Gasbeholder i Danmark; den findes paa Østre Gasværk ved Kjøbenhavn. Den er sammensat af 3 Stykker, Trapper kalder man dem. I Fig. 87 til venstre ser man Gasbeholderen fyldt; man ser, at Sammenføjningen er bevirket derved, at den nederste Del af en af Trapperne, f- Eks. C, er bøjet opad, saaledes at der fremkommer en cirkelrund, med Vand fyldt Rende; deri dyppes nu den 9 i Øjnene. Da Gas- Fig, 88. Ind- (a) og Ud- leveringen (b) af Gas i Gasometret. Cement. Paa den