Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

128 LYS. Fig. 86 b. Tændes Strømmen ved e’s øverste Ende, har man en meget hed Flamme, men den lyser næsten ikke, thi Kuldelene forbrænde aldeles. Den egner sig derimod til at koge og stege ved, til at smelte Metaller og tilveje- bringe andre Virkninger, der kræve megen Varme. I den nyere Tid er der bleven gjort mange betyde- lige Fremskridt paa Lysteknikkens Omraade. Hertil hører ogsaa de saakaldte Gasglødebrændere. De forstaas let af det foregaaende. Naar man nemlig i den sidst beskrevne Fig. 87. Den store Gasbeholder paa Kjøbenhavns Østre Gasværk. varme Flamme anbringer et fast Legeme, der ikke smelter eller fordamper ved denne høje Varmegrad, bliver det hvidglødende og udsender et kraftigt Lys. Da et Legemes Lysvirkning stiger i høj Grad med dets Varmegrad, op- naar man her, ligesom i det hele taget ved Lys- frembringelse, den største Økonomi, det vil sige kraftigt Lys med mindst Forbrug, naar man kan drive Varme- graden op og dog have et fast Legeme, der kan taale Varmegraden. — Det Legeme, man nu anbringer i Gas- varmeflammen, er strikket af Traade ligesom en Fingertut