LYS.
12/
Den almindelige Brænder til Gasbelysning har gerne
en smal, spalteagtig Aabning, hvorved Flammen faar et
bladagtigtUdseende (Fig. 85); Lysvirkningen foregaar herpaa
ganske lignende Maade som ovenfor beskrevet ved Stearin-
lyset. Den nederste Del af Flammen, hvor Forbrændingen
endnu er ubetydelig, er ikke videre lysende. Saa kommer
den store lysende Del, hvor Kulstøv udskilles og glødes,
og øverst den fuldt forbrændte Del, som er varmest, men
ikke lysende.
Naar det netop er Hensigten at frembringe Varme,
kan dette ske i højere Grad ved at blande tilstrækkelig
Luft i Gassen, inden den brænder. En Brænder, hvori
dette sker, er opfunden af den udmærkede tyske Kemiker
og Fysiker R. W. Bunsen (f. 1811). Et vandret lille
Rør leder Gassen ind i Poden, hvor Røret bøjer opefter,
men straks ender, Fig. 86 a, omgivet af et videre Rør d d
med nogle smaa Huller. Gennem disse kommer Luften ind
og blander sig med Gassen paa Vejen gennem Røret e,