Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

134 LYS. Fig. 91 viser Buelysets Udseende, den positive Pol er foroven, den negative forneden. Den første er, som man ser, langt stærkere lysende end den anden; naar det derfor gælder om at kaste Lyset nedad, som ved Gadebelysning anbringes den altid øverst. Buelyset minder i Glans om Solen. Paa Grund af dets rene Hvidhed, dets høje Varmegrad, er det særdeles økonomisk. Det leverer sikkert af alle Lysgivere den største Lysvirkning med et givet Forbrug. Men selve Lampen er mere indviklet og langt dyrere end den elek- triske Glødelampe. De to Kul kunne nemlig ikke anbringes i en fast Stilling, da der stadig tæres af dem ved Lysbuen. Af- standen mellem Kullene vilde derfor blive for stor og Buen briste, dersom Kullene ikke under Brugen stadig blev førte lige saa meget hen imod hinanden som det Stykke, der fortæres af dem. Dette sker ved et lille selvvirkende Maskineri i Lampens øverste Del, som gennem- strømmes af Elektriciteten, og som af sig selv nærmer Kullene til hinanden, naar Buen bliver længere og Over- gangen for Elektriciteten altsaa vanskeligere. Den elektriske Buelampe egner sig især under store Forhold: til Oplysning af Jernbanehaller, Dampskibsbroer, Torve, brede Gader o. 1. Det er tillige en hensigtsmæssig Belysning, hvor man udfører saadanne Arbejder, som har med forskellige Farver at gøre. Disse ses nemlig i denne Belysning omtrent som i Sollys (Dagslys). Magniumslys. Hvor det gælder om at skaffe et meget stærkt hvidt Lys, som ikke behøver at vare længe, bruger man ofte at brænde Magniumstraad. Magnium er et Metal, der ligner Zink; men det har den Egenskab, at naar det tændes, brænder det livligt med et særdelss kraftigt Lys. Man bruger det derfor undertiden til Be-