Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

LYS. 135 lysning af Personer eller Lokaliteter, som derved kunne fotograferes. Man har ogsaa konstrueret en Lampe, som paa en jævn Maade fører Magniumstraaden frem til For- brænding; men Magniumsbelysning er overordentlig kostbar. »Kalklys«. Hvor det gælder om en længere varende kraftig Belysning, f. Eks. til Fremvisning af Lysbilleder, bruger man stundom det saakaldte Kalklys (Drummondske Lys). Naar de to Luftarter, Brint og Ilt, strømme ud ad samme Aabning og tændes, brænde de sammen med en Flamme, som ikke lyser videre, men som er flere Tusinde Grader varm. Et Legeme, der kan taale denne Varme, bliver hvidglødende i Flammen og udsender et meget stærkt Lys. Man har hertil tidligere brugt et Stykke Kalk. Deraf Lysets Navn. Brinten kan udvindes ved visse kemiske Processer (f. Eks. ved at hælde fortyndet Svovl- syre paa Jern), og Ilten ved andre. Men denne Belysning, frembragt paa den nævnte Maade, er noget besværlig og forholdsvis kostbar at frembringe. Lettere og billigere er det, naar man fremstiller Brinten og Ilten ved at lade Elektriciteten strømme igennem Vand. Vandet bestaar nemlig netop af Brint og Ilt, og naar man sænker to Metalplader med en elektrisk Spæn- dingsforskel paa et Par Volt i Vand (hvori lidt Svovlsyre eller lidt Natron), skilles noget af Vandet ad, og Brinten udskilles ved den ene Plade, Ilten ved den anden, som Luftarter, der hver paa sit Sted bobler op af Vandet. Naar der paa hvert af disse Steder befinder sig en Klokke, vil Brinten opsamles i den ene og Ilten i den anden. Herfra kunne Luftarterne gaa igennem to Rør hen i to Gasbeholdere. Brintens Beholder skal være dobbelt saa stor som Iltens, da Brinten fylder dobbelt saa meget som Ilten. Saaledes udnyttes Vindkraften i Askov.