Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour

År: 1898

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: J. Jørgensen & Co.

Sider: 515

UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000245

Med 302 Illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
142 SPEJLE. Spejle bruges bl. a. til at vise et Billede af noget, man fra sit Standpunkt ellers ikke kunde komme til at se, f. Eks. et Billede af een selv, eller f. Eks. som Gadespejlet, der er stillet paa skraa uden for Vinduet og viser Gaden set paa langs, medens man ellers fra Stuen kun kan se den paa tværs, eller Halsspejlet, der kan stilles paa skraa inde i Svælget og viser, hvorledes der ser ud nede i Halsen. Spejle bruges endvidere til at frembringe en tilsyne- ladende Udvidelse af Rum, et Udstillingsvindue, en Stue eller en Gang. Er nemlig hele Bagvæggen en Spejlplade, synes Rummet at gentage sig lige saa stort indefter. Naar almindelige Stuespejle ikke pleje at skuffe os, er det, fordi de angive sig selv som Spejle ved at være anbragte i Ramme, og vi nu en Gang ere fortrolige med at se Rummet fordoble sig inde i saadant et Spejl. — Tilsigter man derimod netop Skuffelse, udelader man Rammen. Saaledes bruges Spejlet hyppigt af Taskenspillere. Som Eksempel herpaa kan nævnes »det talende Hoved«,