Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

SPEJLE. I4I straaler; og vi ere saa vante til, at Lysstraalerne ere rette Linier, og at Tingene ere i den Retning, hvori deres Lys trænger ind i Øjet, at vi blive skuffede, naar Lyset ved en og anden Lejlighed gaar en anden Vej. Dette er just Tilfældet ved Spejling. Tingen befinder sig jo aabenbart ikke der, hvor vi bilde os ind at se den. Lyset har ikke engang været derhenne (inde bag ved Spejlet); det har kun været henne ved Spejlet og er vendt tilbage derfra i saadanne Retninger, som om det kom fra de nævnte Punkter inde bag Spejlet. Fig. 95, viser en Spejl- flade, og d er et Punkt a en Ting uden for Spejlet. Man vil da se dets Spejlbillede inde i Spejlet ved q, hvor saa siden Øjet befinder sig, ved A eller ved B. Lyset maa altsaa være gaaet Vejen d a A, naar man bilder sig ind, at den har været q a A, og d b B, naar man bilder sig ind, at den er Fig. 95. Loven for Spejling. q b B. Man siger, at Lys- straalen kastes tilbage fra Spejlet, og da det indbildte Punkt q er lige saa dybt indenfor, som d er udenfor, skønner man, at a A gaar lige saa stejlt udad, som d a gik indad, og ligeledes har d b og b B samme Hældning. Man siger, at Indfaldsvinkel og Udfaldsvinkel ere lige store. Da Spejlbilledet vel er en nøjagtig Gengivelse af Tingen, men dog symmetrisk, bliver Skrift eller Bog- tryk ulæselig i et Spejl. Naar man derimod skriver bag- vendt, viser dette sig retvendt i Spejlet, saa som