Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

SPEJLE. MS Dette bliver dog i Hulspejlet væsentlig forandret, naar Lyspunktet selv er længere borte fra Spejlet. Hvis Lyspunktet L blot er halvvejs ude ved Centrum C for Kuglefladen (Fig. 100), ville de Straaler, som herfra træffe Spejlet, kastes tilbage Omvendt ville Straaler S S, Spejlet, samles i Punktet L. i parallele Retninger S S. som komme parallelt ind i Er det Solstraaler, ville de tilvejebringe en stærk Opvarmning i L, ja, kunne tænde Fyrsvamp o. 1. L kaldes derfor Brændpunktet. Anbringes derimod et Lys eller en Lampe i Brænd- punktet, f. Eks. om Natten, ville alle de Straaler, som træffe Spejlet, udsendes parallele og altsaa ikke spredes. Lyset kan da gaa en lang Vej uden at svækkes saa meget, som hvis det ud- straalede fra et Lys ligeligt i alle mulige Ret- ninger. Saadanne Be- lysningsspejle bruges ved Fyr, Havne, foran paa Lokomotiver og lignende Steder, hvor det gælder Man kan sige, at et saadant Fyr sender i en enkelt Ret- Fig. 100. Et Hulspejls Brændpunkt. om at lyse kraftigt langt bort. ning ud over Havet det Lys, der, hvis det havde fortsat sin Vej fra Lysgiveren uforandret, vilde være gaaet ind over Land og op imod Himlen og ned imod Jorden. Men Straalebundtet gaar kun ud i en enkelt Retning, nemlig en Retning, der er modsat den, hvori Spejlet staar. Nu er det imidlertid ofte indrettet saaledes, at Lys (Lampe) og Spejl kunne drejes rundt om en fælles Akse, og Spejlets Straalebundt vil da saa at sige feje Synskredsen rundt. Fra et Skib ude i denne vil man saa se et kraftigt Lys- blink, i det Øjeblik, da Straalebundtet rammer dette, men ellers intet eller kun et svagt Lys (Blinkfyr). Med lig- 10