Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

154 SEMIDLER. lærer Erfaring os. Det er dette, Barnet lærer, naar det lærer at skønne. Paa Linsens Forside er der en Hinde (Regnbuehinden 11) med et rundt Hul i Midten (Pupillen). Denne har den Egenskab, at den i Lys snævrer sig sammen, saa at der kommer mindre Lys igennem, og Billedet paa Baggrunden bliver lyssvagere. I Mørke udvider den sig, og Billedet bliver kraftigere. Kommer man pludselig fra Mørke til Lys, er Pupillen for stor, og Lyset gør ondt i Øjnene. Kommer man pludselig fra Lys til Mørke, er Pupillen for lille, og det varer noget, inden man kan se. Ligesom Mørkekamret (Fig. no) maa tilpasses efter de Tings Afstand, som skulle give skarpe Billeder paa Bagvæggen, saaledes maa ogsaa Øjet tilpasses, efter som Tingen er nær eller fjern. Ser jeg paa en Ting J/2 Alen fra Øjet, blive alle fjernere Ting kun taagede. Ser jeg paa disse, bliver hin taaget. Men Tilpasningen af Øjet sker derved, at Linsen ved nogle smaa Muskler, der befinde sig ud for dens Rand, strammes mere flad eller bliver mere hvælvet. Er Tingen nær ved, maa Linsen gøres stærkt hvælvet for at give et skarpt Billede paa Øjets Baggrund. Er Tingen fjern, maa Linsen være fladere. Der er nu Forskel paa Menneskeøjne. Hos nogle, især unge Mennesker, er Hvælvingen stærk, saa at Øjnene let tilpasses til at se nære Ting, men ikke let til fjerne Ting. Øjet kaldes da nærsynet, og, naar det skal se paa Afstand, trænger det til Briller, der ere tyndere paa Midten end ved Randen (konkave), og som derfor mod- virke Øjnenes egen for stærke Hvælvethed. Hos andre, især ældre Folk, er Hvælvingen for ringe. De kunne nok se i Afstand (langsynede), men deres Øjne kunne ikke tilpasses til at se nær ved. De behøve da til det