Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

SEMIDLER. 155 sidste Briller, der ere tykkere paa Midten end ved Randen (konvekse). Men ikke alene et Gaæmelmandsøje, ogsaa. ethvert andet, ja selv et nærsynet, maa have Tingen bort fra Øjet i en vis Afstand, for at Tingen skal kunne ses tyde- ligt, om end denne Afstand, den tydelige Synsvidde, er forskellig for forskellige Øjne. Vil man altsaa i Øjet have et stort Indtryk af en Ting, hvad der vilde kunne opnaas ved at føre den ganske tæt til Øjet, vil den ikke ses tydeligt, med mindre man skyder en stærkt konveks Linse imellem; men en saadan, Fig. 112, hjælper Øjet at Fig. 112. Forstørrelsesglasset. bryde Straalerne, saa at Straalerne fra A komme ind i Øjet, som om de kom fra a, og Straalerne fra B, som om de kom fra b, altsaa som om de kom fra en Ting, der var længere borte og større. En saadan Linse kaldes et Forstørrelsesglas eller en Lupe. I Mangel af denne kan man nogenlunde bruge en Glasperle, eller man kan med en tyk Strikkepind stikke et rundt Hul i et Blad, dyppe en Finger i Vand og sætte en Draabe i Hullet. Mikroskop og Kikkert. Et mere kraftigt virkende Mikroskop er indrettet, som Fig. 113 viser. Først danner en lille Samlelinse L et større Billede af A B, nemlig C D, som befinder sig frit i Luften, ligesom ved Fig. 108. Dernæst betragter man gennem Forstørrelsesglasset M dette Bil-