Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

158 SEMIDLER. ofte en Mængde Stjerner. Særlig opløser Mælkevejen sig i et sandt Mylder af Stjerner. Baade Mikroskopet, Fig. 113, og den astronomiske Kikkert, Fig. 114, have den Egenskab at vise Øjet et Bil- lede, der er omvendt af Virkeligheden. Til de Brug, man gør af disse Instrumenter, skader dette ikke. Men til Be- tragtning af fjernere Ting paa Jorden foretrækker man dog, at de ikke blive vendte paa Hovedet. Man bruger her hellere den hollandske eller galileiske Kikkert, Fig. 115. Denne bestaar af et konvekst Objektiv L, ligesom før, men Okularet M er en konkav Linse. Lysstraalernes Gang er angivet paa Figuren, som viser, at de Straaler, der udgaa fra A, brydes paa saadan Maade i de to Linser, at de komme ind i Øjet (til højre for M), som om de kom fra C. Ligeledes brydes Straalerne fra B, som om de kom fra D. Man tror da at se Tingen C D baade nærmere og større end den virkelige A B. Da det er behageligt, at begge Øjnene faa samme Indtryk, og da denne Kikkert ikke er kostbar, bruger man ofte to ved Siden af hinanden forbundne Kikkerter (T eaterkikkerten). Farver. Den store engelske Fysiker Isaac Newton har gjort det første vigtige Skridt til Opklaring af, hvad Farver ere. Han lod en skarpt begrænset Solstraale (Fig. 116) trænge igennem et Prisme, hvori den brydes, som oven- for omtalt, bort fra Prismets brydende Kant, men naar den nu længere inde i den i øvrigt mørke Stue opfanges paa et Papirsblad, viser der sig ikke en hvid Plet, men et langt, farvet Billede, i den ene Ende rødt, dernæst orange, gult, grønt, blaat og i den anden Ende violet. Ved for- skellige Fremgangsmaader fandt og paaviste Newton, at Forklaringen heraf er denne: at Sollyset eller Dagslyset, som vi kalde hvidt, i Virkeligheden bestaar af en Sam- ling af alle de nævnte Farvestraaler, og at disse ikke