Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

SEMIDLER. 159 brydes lige stærkt i Glasprismet, men de røde mindst og de violette mest. Derfor gaa de hver sine Veje, falde hver paa sit Sted af Papirsbladet og farve det hver med sin ejendommelige Farve. At denne Forklaring er rigtig, paaviste Newton bl. a. ved at samle alle disse Farve- straaler igen med en Samlelinse; de give da en hvid (farveløs) Plet. Det er ikke alene denne tilvante Blanding af alle Farvearter i Sollyset, som vi kalde hvidt. En Blanding af færre, men rigtigt valgte Farvearter kan ogsaa paa Øjet Fig. 116. Det hvide Lys oplyses i sine Farvearter. gøre et Indtryk, vi kalde hvidt, saasom rødt, gult og blaat eller rødt og grønt. Farver, der saaledes kunne udfylde hinanden til hvidt, kaldes Udfyldningsfarver, og man har bemærket, at vi finde et vist Behag i at se disse Farver ved Siden af hinanden. Man vil nu ogsaa forstaa, hvad det vil sige, at en Ting er hvid, en anden rød, en tredie blaa osv. Naar Tingen nemlig er oplyst af Sollys eller Dagslys, og den da tilbagekaster alle Farvearter ligeligt, saa kalder man den hvid. Tilbagekaster den fortrinsvis de røde Farve- straaler, kalder man den rød osv. Kaster den ingen eller næsten ingen Faverstraaler tilbage, kalder man den