Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

KOMPASSET. 5 tegnede ved Begyndelsesbogstaverne. Naar Æsken holdes vandret, vender Naalens ene Ende mod Nord, og man drejer nu Æsken, indtil den viser paa N; saa ere alle Verdenshjørnerne rigtige. Det kan være rart at have et saadant Kompas, naar man gaar i en stor Skov eller et andet vildsomt Sted. Det Kompas, som Sømændene bruge, er indrettet paa en anden Maade. Man tager en rund Plade af et let Stof, f. Eks. Glimmer, som ogsaa kaldes Marieglas, og beklæder den med Papir, hvorpaa Verdenshjørnerne ere afsatte. Denne Plade lægges oven- paa Magnetnaalen og klæbes fast til den, saaledes at N er over Naa- lens Nordpol. Den anbringes paa Skibet og tillige drages en Linie AB paa Skibet, der gaar i Retning fra dets Agterstævn til Forstævnen, denne Linie kaldes Styrestregen. Staar Kompasset saaledes som i Figuren, saa styrer Skibet mod Nordvest. 11 Fig. 6. Skibskompas. Den Skive, som viser Verdenshjørnerne paa Kompasset, kalde Sømændene Rosen; dens Udseende er næsten altid ens; den er fremstillet i Fig 7. Over Nordpolen er altid tegnet en Lillie, som er den franske Kongefamilies Vaaben, de andre Verdenshjørner betegnes som sædvanlig. Midt imellem Nord og Vest ligger Nordvest, mellem Nord og Nordvest ligger Nord Nordvest og saaledes videre, det er de 16 Kompasstreger. Deres Afstand er igen halveret, derved fremkomme Mellemstregerne Nord til Vest, osv.; de Mellemrum, som nu ere tilbage, deles igen i fire lige store Dele. Yderst ude paa Rosen findes Graderne. Man deler nemlig Cirklens hele Omkreds i 360 lige store Dele, som kaldes Grader.