Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen
Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour
År: 1898
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: J. Jørgensen & Co.
Sider: 515
UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000245
Med 302 Illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i8o
ASTRONOMISKE OBSERVATORIER.
bjerge eller Kratere. De ses i Fig.
Fig. 129. Parti af Maanen,
Uden her at komme ind paa en Beskrivelse afMaanen,
skal kun følgende bemærkes. De mørke Partier kaldes
Have, men ere Sletter; Vand findes ikke paa Maanen.
Den store mørke Plet paa Fig. 128 til højre noget for-
neden kaldes f. Eks. mare imbriutn, d. e. det regnfulde
Hav; en Del af det ses ogsaa paa Fig. 129. De lyse
Partier ere Bjergegne. De smaa runde Ting ere Ring-
128 bedst paa højre
Side; for disse Egne
af Maanen er Solen
nemlig nylig staaet
op. Længere til
venstre staar Solen
allerede højt paa
Himlen. Ogsaa her
paa Jorden ses et
Landskab jo bedre i
Morgen- og Aften-
end i Middagsbelys-
ningr Det Ring-
bjerg øverst i Fig.
128, hvorfra der ud-
gaar talrige lange,
lyse Striber, hedder
Tycho. Halvcirkelen i Fig. 129 er et Højdedrag, der be-
grænser den til venstre liggende Indernes Bugt. Ring-
bjerget nærmest til højre for Højdedraget hedder Sharp,
og det foroven til højre Mai ran. Ringbjerget tæt
under Højdedraget hedder Bi an c hin i, det længere nede
til højre Har pal us. Hvert af disse Kratere er henved
40 Kilometer eller 5 Mil bredt. Ogsaa de andre mere
eller mindre fremtrædende Kratere paa Figuren have hvert
sit Navn.