Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour

År: 1898

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: J. Jørgensen & Co.

Sider: 515

UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000245

Med 302 Illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
i8o ASTRONOMISKE OBSERVATORIER. bjerge eller Kratere. De ses i Fig. Fig. 129. Parti af Maanen, Uden her at komme ind paa en Beskrivelse afMaanen, skal kun følgende bemærkes. De mørke Partier kaldes Have, men ere Sletter; Vand findes ikke paa Maanen. Den store mørke Plet paa Fig. 128 til højre noget for- neden kaldes f. Eks. mare imbriutn, d. e. det regnfulde Hav; en Del af det ses ogsaa paa Fig. 129. De lyse Partier ere Bjergegne. De smaa runde Ting ere Ring- 128 bedst paa højre Side; for disse Egne af Maanen er Solen nemlig nylig staaet op. Længere til venstre staar Solen allerede højt paa Himlen. Ogsaa her paa Jorden ses et Landskab jo bedre i Morgen- og Aften- end i Middagsbelys- ningr Det Ring- bjerg øverst i Fig. 128, hvorfra der ud- gaar talrige lange, lyse Striber, hedder Tycho. Halvcirkelen i Fig. 129 er et Højdedrag, der be- grænser den til venstre liggende Indernes Bugt. Ring- bjerget nærmest til højre for Højdedraget hedder Sharp, og det foroven til højre Mai ran. Ringbjerget tæt under Højdedraget hedder Bi an c hin i, det længere nede til højre Har pal us. Hvert af disse Kratere er henved 40 Kilometer eller 5 Mil bredt. Ogsaa de andre mere eller mindre fremtrædende Kratere paa Figuren have hvert sit Navn.