Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

ASTRONOMISKE OBSERVATORIER. l8l Kassetterne ere af Metal. De mindre veje 5 Pund hver og kunne rumme Plader af 16 X 16 Centimeter eller 6x6 Tommer, d. v. s. Pladerne ere kvadratiske, og hver Side er 16 Centimeter lang. Paa en saadan Plade kunne 2x2 Grader af Himlen optages; til Sammenligning anføres, at Maanediameteren er omtrent 1/2 Grad. Ved Indlæg kan man ogsaa i disse Kassetter anbringe Plader af kun 8x8 Centimeter. De store Kassetter veje 13 Pund hver og rumme Plader af 27 X 27 Centimeter eller 10 X 10 Tommer, der kunne omfatte noget over 3X3 Grader. Gengivelserne i Fig. 126, 127, 128 og 129 ere nøjagtig af samme Størrelse som paa Originalpladerne; naar de ere mindre end 8x8 Centimeter, ligger det i, at det kun er et Parti af Pladen, der er gengivet. Andre Observatorier. Foranstaaende Skildring af Observatoriet i Kjøbenhavn giver en god Ide om, hvor- ledes et Observatorium ser ud i Almindelighed, hvorledes de Instrumenter se ud, der ere de mest benyttede, og hvorledes de benyttes. Men i Enkelthederne er der naturligvis megen Forskel. Der gives store Observatorier, som de i Paris og i Greenwich (London), med stort Per- sonale. I 1839 indrettedes et stort Observatorium i Pul- kova ved St. Petersborg. I de senere Aar er der blevet oprettet adskillige store Observatorier i Amerika, og ved Nizza har den franske Rigmand Bischofsheim ladet opføre et stort Observatorium, hvilket han derpaa har skænket den franske Stat. Fig. 130 gengiver dette Observatorium og viser tillige, hvorledes man nu foretrækker at indrette et Observatorium, naar der er Plads nok. Hvert Instru- ment faar sin egen Bygning eller Hytte med behørig ind- byrdes Afstand, for at den ene ikke skal tage Udsigten fra den anden, og i god Afstand fra Vaaningshusene, for at Røgen og Lyset fra disse ikke skal genere. I det før