Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

ASTRONOMISKE OBSERVATORIER. 183 Kæmpekikkerter. Ogsaa disse ere først fremkomne i den senere Tid, og Ækvatorealet i Kjøbenhavn kan nu kun kaldes en mellemstor Kikkert. Den største Kikkert var indtil for ganske nylig den paa Lick-Observatoriet i Kalifornien, der er stiftet af Rigmanden Lick og af ham skænket Universitetet i San Francisco. Denne Kæmpe- kikkert har en Objektivaabning af 9/10 Meter eller næsten 3 Fod og en Længde af 18 Meter eller 57 Fod. Man kan ogsaa fotografere med den; men her er det ikke, som i Kjøbenhavns Ækvatoreal, et fotografisk Objektiv, der sidder ved Siden af det visuelle; Kikkertrøret vilde da blive alt for stort i Omfang. Det er en Linse af omtrent samme Diameter som Objektivet, som kan anbringes uden for dette og da sammen med dette kommer til at danne et fotografisk Objektiv. Denne Kærnpekikkert er nu bleven overtruffet af Kæmpekikkerten paa Yerkes- Observatoriet ved Chicago, der er stiftet og skænket Universitetet i Chicago af Rigmanden Yerkes. Denne Kæmpekikkert, der altsaa for Tiden er Verdens største, har et Objektiv, hvis Diameter er lidt over en Meter eller 4 Tommer større end Lick-Observatoriets. Kæmpe- kikkerter med Objektiver af noget mindre Diameter, om- kring 3/4 Meter eller 21/2 Fod findes nu ogsaa f. Eks. paa Observatorierne i Wien, Pulkova, Greenwich, Nizza. Spørges der om, hvor vidt man vil kunne gaa i Dan- nelsen af Kæmpekikkerter, er det vanskeligt at sige noget bestemt derom. Vanskelighederne ved at lave saa store Objektiver stige enormt for hver Tomme, Diameteren skal være større. Der er først selve Glasmassen; den maa være homogen, d. e. lige tæt, lige klar og gennem- sigtig i hele sin Udstrækning og uden større Blærer; mindre skade ikke meget og ere ikke til at undgaa. Det er fortrinsvis Fe il i Paris, der støber saa store Glas. Materialerne, de bestaa af, blandes og smeltes i en