Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

184 ASTRONOMISKE OBSERVATORIER. Lerpotte, der kan rumme indtil 20 Centner af dem, og her røres de nu stadig om med en Jernstang, indtil de ere fuldstændig blandede. Derpaa formindskes Heden gradvis, indtil Massen bliver for stiv til mere at kunne røres om, og nu lader man Potten med det hele staa en Maanedstid eller mere. Efter Afkølingen brækkes Potten og den ydre Glasskorpe af, og nu kommer det an paa, om man i det indre finder et rent Stykke stort nok til det bestilte Objektiv. Det finder man næsten aldrig, og nu kommer det vanskeligste Stykke Arbejde: at skære de Aarer, der findes i det indre, ud og alligevel beholde en tilstrækkelig stor Masse, der kan blødgøres ved Hede og presses sammen til en Skive, uden at Overfladerne slaa Folder. Hver Gang det mislykkes, maa det hele støbes om; det tog saaledes 4 Aar at lave Glasmassen til den første Kæmpekikkert, den, der 1876 blev opstillet i Washington, og dens Objektiv er endda kun 2/3 Meter eller en Smule mere end 2 Fod i Diameter. Ogsaa Slibningen af saa store Glasskiver er vanskelig. Der maa laves Skaale med nøjagtig de Krumninger, Objektivets Overflade skal have, og heri slibes nu hver Overflade med Smergel, senere med meget fint Sand, ja om den bekendte amerikanske Sliber Alvan Clark (død 1897) siges endog, at han, naar Objektivet var saa godt som færdigt, stillede det op mod en fjern Genstand og ved at prøve sig frem foretog de sidste fine Slibninger med Fingeren. Trods alle Finesser er det dog, jo større Objektivet er, desto vanskeligere at faa det til at give skarpe Billeder. Hertil kommer, at en saadan stor Kikkert ingenlunde er saa meget lysstærkere, som man skulde tro. Skal Kikkerten nemlig ikke blive alt for uhandlelig lang, maa Krumningerne af Objektivets Flader ikke være for smaa. Derved bliver saa et stort Objektiv tykkere og altsaa mindre gennemsigtigt end et mindre Objektiv.