Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

URET. 189 Urskiven og Viserne. Det, som alle Ure have tilfælles, og som nødvendigvis altid maa kunne ses, er en Skive, med en Viser, der gaar rundt en Gang i Timen og viser Minutten, og en anden Viser, der gaar rundt en Gang i 12 Timer og viser Timen. Lad os derfor tage Viserne som Udgangspunkt for vor Vandring til Urets mere løn- lige Dele. Viserværket. Viserne gaa naturligvis ikke rundt af sig selv. De gaa rundt, fordi de sidde paa Akser, der drejes af Urets Mekanisme. For et overfladisk Blik ser det ud, som om Minut- og Timeviseren sad paa samme Akse; men det gøre de naturligvis ikke, da de jo saa maatte gaa lige hurtigt rundt. Ser man nøjere til paa Midten af Urskiven, vil man da ogsaa se, at hver sidder paa sin Afsats. De sidde om samme Akse, men ikke paa samme Akse. Forholdet ses af Fig. 132, der an- skueliggør et Viserværk, saaledes som det ofte er i større Ure. t er Timeviseren, m Minutviseren, s s Urskiven. Inde i Uret sidder et Tandhjul f, det saakaldte Minuthjul, der gaar rundt en Gang i Timen, hvorledes, skulle vi senere se. Dette Tandhjul sidder fast paa Aksen e, som altsaa ogsaa drejer sig en Gang i Timen. Er Aksen e nu saa lang, at Enden af den stikker frem gennem et Hul midt paa Urskiven, saa skulde man synes, at man blot behøvede at fæste Minutviseren til denne Ende; Viseren vilde da, ligesom Aksen e, gaa rundt en Gang i Timen og vise Minutten. Og dette er ganske rigtigt. Men Ulykken er, at man saa ikke kunde stille Viseren, naar den viste forkert. Vilde man med en Urnøgle ved e' dreje selve Aksen e, vilde man mærke en stærk Modstand, og vilde man an- vende Magt mod denne, vilde det knage og brage inde i Uret; Værket vilde gaa i Stykker. Sagen er den, at man ved at dreje Aksen e ogsaa drejer Hjulet f. Men Hjulet f staar gennem sine Tænder i Forbindelse med andre Dele af