Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

190 URET. Værket, der ikke kunne taale hurtig Drejning. Man maa derfor kunne stille Viseren uden at dreje Aksen e. Dette opnaas ved at fæste Minutviseren til et Hylster bb (Minut- røret), der ogsaa stikker lidt frem over Urskiven. Hylsteret slutter saa tæt om Aksen e, at det ved Gnidning drejer sig med, naar Aksen e drejer sig, saa at ogsaa Hylsteret og Viseren kommer til at gaa rundt en Gang i Timen. Drejer man derimod Hylsteret, og derigennem ogsaa Viseren, med en Urnøgle, overvindes den lette Gnidningsmodstand, og Aksen e drejer sig ikke med. Et lille Pres kan en saadan Drejning af Viseren dog udøve paa Aksen e og Fig. 132. Viserværk. derigennem paa hele Værket. Dette kan mærkes derved, at Uret dikker højere, naar Viseren stilles frem, og for et Øjeblik staar helt stille, naar Viseren stilles tilbage. Man bør derfor ikke stille Viseren hyppigere end nødvendigt. Timeviseren t skal nu kun gaa Urskiven rundt en Gang i 12 Timer, medens Minutviseren m gaar Skiven rundt en Gang i Timen eller 12 Gange i 12 Timer. Hvorledes dette opnaas, ses næsten umiddelbart af Fig. 132. Uden om Hylsteret bb er anbragt et videre Hylster cc, der dog ikke gnider mod bb. Paa Enden af Hylsteret cc, der stikker lidt frem over Urskiven, er Timeviseren t fæstet.