Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

I9i URET. X sidder fast paa e. Naar man det altsaa selve Aksen e, man Paa Hylsteret cc sidder Tandhjulet y, det saakaldte Time- hjul. Paa Hylsteret bb (Minutrøret) sidder Tanddrevet x (Minutrørsdrevet). Dette griber ind i Tandhjulet x' (Veksel- hjulet). Har nu x' 3 Gange saa mange Tænder som x, maa det gaa 3 Gange langsommere rundt end x, altsaa kun 4 Gange i 12 Timer; som vi før saa, gaar jo nemlig Hylsteret bb og altsaa ogsaa x rundt en Gang i Timen eller 12 Gange i 12 Timer, x' sidder paa samme Akse som z (Vekseldrevet), saa at ogsaa z gaar rundt 4 Gange i 12 Timer, z griber ind i y (Timehjulet). Har nu y 4 Gange saa mange Tænder som z, maa det gaa 4 Gange langsommere rundt, altsaa kun 1 Gang i 12 Timer, y sidder fast paa cc, altsaa gaar ogsaa cc og den derpaa siddende Timeviser t kun 1 Gang rundt i 12 Timer. Det alminde- lige Forhold i et Viserværk er saaledes: Minutrørsdrevet x 10 Tænder, Vekselhjulet x' 30 Tænder, Vekseldrevet z 8 Tænder, Timehjulet y 32 Tænder. Urets Stilning. Hvad er det nu, man egentlig gør, naar man stiller et saadant Ur? Man drejer Hylsteret bb, paa hvilket Minutviseren sidder; Timeviseren gaar da gennem ovennævnte Tandhjul med af sig selv. Paa store Ure kan Stilningen ske ved at dreje Minutviseren med Fingeren. Ellers bærer Hylsteret bb øverst oppe, som Fig. 132 viser, en firkantet Afsats e', som man kan dreje med en Urnøgle. I Lommeure sidder denne Afsats i Reglen ikke paa Urets Forside, men paa den nederste Ende af Aksen e. Uret stilles da ved at stikke Nøglen gennem et Hul paa Urets Bagside. Det plejer i saa Tilfælde ikke at være Minuthjulet f, der sidder fast paa Aksen e, og Tanddrevet x, der gnider sig imod den, men omvendt: f slutter kun ved Gnidning om e, medens stiller et saadant Ur, er drejer; x og det øvrige Viserværk gaar da med, medens Minuthjulet f ikke gaar med, fordi dets Gnidning mod r