Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

192 URET. Aksen e overvindes af Modstanden fra de andre Hjul inde i Urværket, i hvilke f griber ind. I de saakaldte Remontoir-Ure (udt. Rømongtoahr-, be- tyder Genoptræknings-) sker Stilningen ikke ved en al- mindelig Nøgle, men ved at dreje paa en riflet Knap (Optrækskronen), idet man samtidig trykker den lille Stift ind, som er anbragt paa Siden af Uret. Dette Tryk be- virker nemlig, at et lille Hjul griber ind i Vekselhjulet x', hvorved hele Viserværket drejes. Ogsaa Optrækningen (om hvilken for øvrigt senere) sker her ved at dreje til højre paa Optrækskronen, dog uden at trykke paa nævnte Stift. Det er en yndet Beskæftigelse hos mange, som ere saa lykkelige at eje et Remontoir-Ur, at sidde i Tanker og dreje Optrækskronen til venstre i det uendelige; denne Sport, som ganske vist frembringer den samme knækkende Lyd som Optrækningen, og som for øvrigt er saa temmelig uskyldig, er imidlertid absolut unyttig, idet man kan ved- blive at dreje til Juleaften uden at trække Uret den ringeste Smule op; det eneste, man ad denne Vej ved ihærdige Anstrængelser kan opnaa, er at slide Mekanismen op i kortere Tid end ved en fornuftig Behandling. Sekundviseren. Mange Ure have ogsaa en Sekund- viser, der gaar rundt en Gang hver Minut. Den sidder i Reglen ikke midt paa Skiven og føres af en egen Akse i Urværket, som vi senere skulle omtale. Sekundviseren gaar derfor ikke med, naar Uret stilles. Derved kan det hænde, at Sekundviseren kommer til at vise f. Eks. 30 Sek. i Stedet for 60, naar Minutviseren staar paa en fuld Minut. Mange Folk bryde sig ikke herom, da de dog aldrig kigge paa Sekunden. Men vil man undgaa en saadan Uoverens- stemmelse mellem Minut- og Sekundviseren, maa man stille Minutviseren paa en fuld Minut, naar Sekundviseren viser 60. Derved kan Uret rigtignok komme til at vise indtil x/2 Minut