Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

URET. 193 forkert. Dette maa man saa huske, hvis man overhovedet bryder sig om Brøkdele af Minutten. Forskellige Ure. Vi have i det foregaaende set, hvor- ledes Minut- og Timeviseren sættes i Bevægelse af Minut- hjulet, og dette er væsentlig ens i alle Ure. Men nu kommer Spørgsmaalet: Hvad faar Hjulet f til overhovedet at gaa rundt, og hvad faar det til at gaa rundt netop en Gang i Timen? Spørgsmaalets Form viser, at der i hvert Ur virker to Kræfter, en drivende og en regulerende. Som Drivkraft benyttes enten en Faldvægt, et Lod, eller en Driv fjeder. Som regulerende Kraft benyttes enten en svingende Vægt, et Pendul, eller en svingende Fjeder, den saakaldte Spiral. Herefter gives der nu forskellige Slags Ure, og vi ville særligt omtale dem, man hyppigst ser. Pendulet. En Vægt, ophængt i en Snor eller Stang, der frit kan dreje sig om Ophængningspunktet, vil i hvilende Stilling hænge lodret ned. Men bliver den bragt ud af denne Stilling og overladt til sig selv, vil den ved- blive at svinge frem og tilbage. Det er det, man kalder et Pendul, et latinsk Ord, der betyder: hængende. Enhver Hængelampe er altsaa i Grunden et Pendul. Galilei, den berømte italienske Astronom og Fysiker fra Begyndelsen af det 17de Aarhundrede, saa Hængelampen i Domkirken i Pisa svinge frem og tilbage, efter at Kirkebetjenten havde rørt ved den. Han saa, at Svingningerne bleve mindre og mindre for til sidst helt at gaa i Staa, og det er jo noget, vi alle kunne se ved vore Hængelamper. Men han be- mærkede tillige med sit skarpe lagttagerblik, at Sving- ningstiden ikke forandrede sig: Lampen gjorde i Begyn- delsen, da Svingningerne vare større, lige saa mange Svingninger i Minutten som senere, da Svingningerne vare bievne smaa. Det er denne Egenskab ved Pendulet, der gør det saa fortrinligt skikket til Tidsmaaler. Men medens Pendulets lidt større eller mindre Udslag ikke forandrer 13