Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

194 URET. dets Svingningstid, har dets Længde stor Indflydelse paa den. Er Pendulets Længde omtrent i Meter eller 3 Fod, bruger det 1 Sekund om en Svingning, foretager altsaa 60 Svingninger i Minutten. Er Pendulet kun y2 Meter langt, svinger det 85 Gange i Minutten. Er det Meter langt, svinger det 120 Gange i Minutten, svinger altsaa en Gang frem og en Gang tilbage hver Sekund. Dette er en meget kedelig Omstændighed; i Varmen strækker Pen- dulet sig nemlig, bliver lidt længere og svinger altsaa langsommere; omvendt i Kulden. Man har paa forskellige Maader søgt at udjævne, eller, som det med et latinsk Ord hedder, kompensere denne Temperaturens Indflydelse paa Pendulets Længde. Det, det egentlig kommer an paa, er, at Afstanden fra Pendulets Ophængningspunkt til dets Tyngdepunkt holder sig uforandret. Et Legemes Tyngde- punkt er jo bestemt derved, at Legemet er i Ligevægt, naar det er understøttet i eller lige under Tyngdepunktet. Da Vægten, der danner den nederste Del af Pen- dulet, altid vejer meget mere end Pendulstangen, ligger Tyngdepunktet altid et Sted nede i Vægten selv. Pendulet bestaar ofte af en Træstang med en Metalvægt forneden, der hviler paa en paa Stangens nederste Ende skruet Møtrik. Udvider Træstangen sig i Varmen, synker Tyngde- punktet; men samtidig udvider Varmen ogsaa Metalvægten, og da den hviler paa sit nederste Punkt, maa den udvide sig opad, hvorved Tyngdepunktet atter hæves, saa at Tyngdepunktet nogenlunde beholder samme Stilling. Andre Penduler, vil man have set, bestaa af en Metalstang, medens Vægten bestaar af en eller flere Glasbeholdere med Kviksølv i. Udvider Varmen Stangen, saa at denne strækker sig nedad, udvider ogsaa Kviksølvet sig og stiger i Glassene, saa at Tyngdepunktet holder sig paa samme Sted. Saadanne Penduler kaldes Kviksølvpenduler. Man vil ogsaa have set Penduler, hvor Stangen bestaar af flere