Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen
Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour
År: 1898
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: J. Jørgensen & Co.
Sider: 515
UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000245
Med 302 Illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KOMPASSET.
7
sammen af Silketraade, som ogsaa bære Magneterne. Disse
Traade føre hen til den lille Hætte, som vi talte om ved
Magnetnaalen; denne Hætte kalde Sømændene Duppen.
Men der er mange flere Ting at lægge Mærke til ved
Kompasset. Skibet er jo i stadig Uro, naar det farer
gennem Bølgerne; derfor maa Kompasset ophænges paa
en saadan Maade, at
Skibets Svingninger
ikke virke kendeligt
ind paa det. Dette
sker ved denCardan-
ske Ophængning,
som er opfunden af
Italieneren Cardano.
AB (Fig. 8) er Rosen,
CD Magneterne, der
hænge under Rosen
i Silketraade. I det
hule lukkede Rum E
er der en sejg Væd-
ske, som virker be-
roligende paa Kom-
passet, ved F er der
en Vægt, der tjener
til Ballast. Det hele
bæres af to Tapper
G og H, som hvile
paa en Ring af Me-
tal. Denne Ring
Fig. 8 a. Gennemsnit af Kompasset.
Fig. 8 b. Kompasset set ovenfra.
bæres igen af to lig-
nende Tapper I og K. Derved bliver Kompasset saa
bevægeligt, at det vil blive i Ro, hvordan end Skibet
svinger; ser det end ud, som om Kompasset bevæger sig,
er det dog en Indbildning, fremkaldt ved Skibets Bevægelse.